top of page
CITATER
Ashura hændelsen inspirerer mange; muslimer såvel som ikke-muslimer. Det sagde de om Hussain.

Jeg er mere end nogensinde overbevist om, at det ikke var sværdet der vandt et sted for islam i disse dage. Det var den bestemte enkelhed og Hussains fuldstændige ego-udslettelse. Den omhyggelige respekt for løfter, og hans intense hengivenhed over for sine venner og tilhængere samt hans frygtløshed. Det var Hussains absolutte tillid til Gud og til hans egen mission og ikke sværdet der bar alt foran sig og overgik enhver hindring.

Mahatma Gandi, Indisk frihedskæmper (1869-1948)

En af de mange frihedskæmpere, der blev inspireret af Imam Hussains tragedie var Indiens Mahatma Ghandi. Han valgte samme fremgangsmåde i sin kamp mod den Britiske kolonimagt. Han havde et ønske om fredelig protest imod uretfærdigheden.

Kampen for social retfærdighed og værdighed var nogle af de værdier, der gav Ghandi en større forståelse for den fredelige modstand. Til trods for Storbritaniens kæmpe empirium og uendelige ressourcer, hvilket ikke var mindre end Hussains daværende forhold baseret på Yazids Umayyade Kalifat og dets geografiske rådighed.

2008703003-mahatma-gandhi.jpg
Ansorge-2016-Journal_of_Islamic_Manuscripts-AM-Image_4.jpg

Edward Granville Browne, Britisk orientalist (1862-1926)

Som professor i arabisk og orientalske studier ved University of Cambridge publiserede Edward Browne adskillige artikler og bøger. Han publiserede primært indenfor historie og litteratur. Browne skrev indenfor områder, som få vestlige lærde havde undersøgt og mange af hans publiseringer relaterede til Iran. De relaterede enten til iransk historie eller indenfor persisk litteratur.

 

Han er muligvis bedst kendt for hans dokumentation og historiske narrativer.

  • Hvad betyder Ashura?
    Ashura betyder "tiende" på arabisk og henviser til den tiende dag i den islamiske måned Muharram. Det er en betydningsfuld dag for muslimer, hvor specielt shiamuslimer mindes martyriet af Imam Hussain ved slaget ved Karbala. Ashura er forbundet med sorg, selvrefleksion og hengivenhed for at opretholde retfærdighed og bekæmpe uret. Ashura (den 10. dag i måneden Muharram) en dag med sorg og eftertanke for mange muslimer verden over, hvor de mindes Imam Hussains tapperhed og urokkelige engagement i principperne. Det fungerer som en påmindelse om den evige kamp for retfærdighed, frihed og menneskelig værdighed. Ashura dagen (10. dag) Lokale hændelser: - Dagens morgentimer startes med recitation af Karbala slagets gengivelse (Maqtal/ مقتل). - Efter middagsbøn samles de sørgende til fredsmarch i bl.a. København (Ashura-optog). Globale hændelser: - Byen Karbala oversvømmes med sørgende besøgende. - Kondolerende gæster i million-tal møder op i hellige byer såsom Karbala, Najaf, Samarra, Kadhemiya, Mash´had og Damascus. - Fredsmarch og optog markerer Ashura-dagen i hovedstader verden over, for at mindes Hussains kamp mod uret og ofringen for retfærdighed. Læs mere her
  • Hvem er Hussain?
    Hussain var en central figur inden for islam og var barnebarn af Profeten Muhammed. Han blev født i 626 e.Kr. og spillede en afgørende rolle i at opretholde islamisk lære og principper. Hans mest kendte handling var hans modstand mod tyranni og uretfærdighed ved slaget ved Karbala i 680 e.Kr., hvor han sammen med sin familie blev brutalt myrdet. Imam Hussain symboliserer mod, retfærdighed og ofring for troens sag. Hans ofring er en kilde til inspiration og en påmindelse om vigtigheden af at stå op imod undertrykkelse og forsvare sandheden. Hussain også kaldes Imam Hussain var en revolutionær leder. I daglig tale anvendes "imam" som betegnelse for en religiøs leder, imens Imam (heriblandt Imam Hussain), betegner de guddommelige udnævnte efterfølgere af Profeten Muhammad. Imam Hussain var det yngste barnebarn af profeten Muhammed og søn af Fru Fatima. Hussain var lillebror til Imam Hassan og storbror til Fru Zainab. Der er flere hundrede beretninger, hvori profeten udtrykker sin kærlighed offentligt til Hassan og Hussain.
  • Hvorfor mindes Hussain og hvorfor er det relevant i det 21. århundrede?
    Shia muslimer i Danmark sender et universelt budskab om fred, kærlighed og retfærdighed. Vi opfordrer til at deltage aktivt i at skabe en bedre verden for alle og at muslimer og ikke-muslimer skal stå sammen i en løsningsorienteret samfund og skabe harmoni. Det er gennem sammenhold, at vi kan besejre uret og sprede godhed og medfølelse i vores fælles rejse mod et bedre samfund for alle mennesker, uanset tro eller baggrund.
  • Hvad er Ashura ritualerne ?
    Ritualerne i muharram, de 10 dage og nætter markeres martyriet af Hussain, som omfatter forskellige praksisser. Der deltages i sørgeceremonier, hvor man mindes tragedien i Karbala gennem recitation af elegier og sørgepoesier, talere og gråd. Derudover er der også velgørende handlinger som at dele mad og drikke med andre og give almisser til de fattige, hvilket symboliserer solidaritet og medfølelse med dem i nød. Disse ritualer varierer dog i praksis og intensitet blandt forskellige muslimske samfund. I tilholdstederne i Danmark genmindes de afdøde gennem foredrag, fortællinger, skuespil og sørgepoesi, og programmerne afsluttes med madudeling. I dele af Nørrebro og København uddeles der også gratis mad og drikke. Der er også traditioner for at mange shiamuslimer tager på pilgrimsfærd til Karbala i Irak. (Karbala er byen hvor massakren foregik) Tilhængere af adskillige religioner og sekter ser i Imam Hussain´s opstand og standpunkt en teologisk og humanitær sammenhæng mellem kald og handling. Derfor er især kendte kristne overhoveders besøg ikke ukendt i det irakiske bybillede under Ashura sørgeceremonierne. Læs mere om de 10 nætter her Læs mere om de forskellige ritualer og traditoner her
  • Hvem startede fortællingen om Hussain?
    Fortællingen om Imam Hussain begynder med hans bedstefar, Profeten Muhammed. Profeten Muhammed profeterede om sin families rolle og sagde, at Imam Hussain ville blive martyreret for at opretholde retfærdighed og bekæmpe uret. Efter Profetens død spredte Imam Hussain budskabet om sandhed og retfærdighed i en tid præget af korruption og tyranni. Hans martyrium ved Karbala blev videregivet af hans sønner og efterfølgere, (blandt andet Imam Hussains søster Fru Zainab og imam Hussains søn Al-Sajjad, som formidlede historien om Imam Hussains heroiske kamp. Gennem årene er fortællingen om Imam Hussain blevet bevaret og delt blandt muslimerne, og den fortsætter med at inspirere og røre ved hjerterne hos mennesker verden over. Fortællingerne er blev tillige berettet gennem generationer med sørgeforsamlinger, poesioplæsninger, taler og optog samt humanistiske og velgørenhedsprojekter.
  • Hvad var årsagen til Hussains oprør ?
    Knap 50 år efter Muhammeds død (den sidste profet i Islam) led det muslimske imperium af korruption under tyrannen og monarki-kaliffen Yazid fra Ummayads familien. Islams forandring og forvrængelse under det daværende kalif Yazid nåede et frygteligt højdepunkt, hvor historiske beretninger antyder, at kalifen åbenlyst fremviste og afdækkede undertrykkelse og uretfærdighed. Hussain havde et valg mellem, enten at støtte tyrannen og leve et behageligt og luksuriøst liv, eller at nægte loyalitet og med stor sandsynlighed blive dræbt for hans beslutning og standpunkt. Hussain kunne ikke leve sit liv som tilhænger og støtter af tyranni, og valget for ham var simpel. Hussain nægtede og sagde: "Jeg ønsker kun at sprede gode værdier og forhindre det onde". Dette valg huskes Hussain for af millioner af tilhængere verden over på tværs af lande og kontinenter, blandt både religiøse, ideologiske og etniske forsamlinger og individer. Vi skal lære af denne erfaring og støtte fællesskabet i at gøre en positiv forskel og forandring. Det indebærer at bekæmpe undertrykkelse, fremme retfærdighed og skabe et inkluderende og harmonisk samfund, hvor alle borgere kan trives og leve i fred og lighed.
  • Hvilken betydning har Hussain for muslimerne?
    Imam Hussain har en dybt betydningsfuld rolle for muslimerne. Han symboliserer mod, retfærdighed og ofring. Hans tragiske martyrium ved slaget ved Karbala er en kilde til inspiration og styrke for muslimer som ikke muslimer verden over. Imam Hussain repræsenterer kampen mod undertrykkelse og uretfærdighed, og hans modstand mod tyranni står som et tidløst eksempel på opretholdelse af principper og tro, selv i vanskelige situationer. Muslimer minder hinanden om hans arv og værdier som en påmindelse om at stå op imod uret og forsvare sandheden, uanset konsekvenserne. Han er en kilde til inspiration og en ledestjerne for muslimerne i deres søgen efter retfærdighed og fred.
  • Hvorfor er der et fredsoptog?
    Fredsoptog: Siden 1996 har en gruppe på mindre end 50 personer afholdt det årlige Ashura-optog der markere den 10. dag i Muharram i den islamiske kalender. Dagen hvor Imam Hussain og hans følgere blev brutalt myrdet. Det var ikke blot deres kroppe der var under angreb men deres standpunkt for retfædighed, der ikke måtte have lov til at eksistere. Millioner af mennesker minder i dag Imam Hussains kamp mod tyranni og uretfærdighed. Vi er samlet her i dag, på lige fod med andre sørgende verden over, iklædt sorgens farver. Flere millioner over hele kloden, mindes tabet af Imam Hussain som shiamuslimer, som muslimer og som ikke-muslimer. Imam Hussain som millioner af mennesker husker, selv efter 1300 år og stadig ihukommer er, den revolutionære retfærdighedskæmper Imam Hussein, profeten Muhammeds barnebarn. Imam Hussein kæmpede blandt andet for social retfærdighed og for ansvaret af en autoritet overfor dets befolkning. Imam Hussein stod imod misbrug af magt og promoverede saglig og konstruktiv kritik. I samtlige kontinenter verden over, huskes Husseins budskab årligt, hvor den både er relevant for religiøse såvel som ikke-religiøse, og uden begrænsning til køn, etnicitet eller overbevisning. Imam Hussein menneskelige og humanitære kamp minder os om, at vække kaldet til det gode i os selv og vores medmenneskers. Hussein husker os på, at ondskab ikke skal have lov til at herske, og at vi alle har et ansvar i at sige uret imod, uanset udfald og uagtet hvem autoritetsmagten er. Imam Hussein lærte os, at der skal værnes om at kunne leve og tænke frit, og alligevel have respekt for saglig uenighed med vore medmennesker.
  • Hvad er Arbaeen Fredsmarch - (Hundige -Nørrebro) ?
    "Arbaeen fredsmarch" er navnet på det årlige march som herhjemme i Danmark startede i 2005 af enkelte sørgende. Ønsket var at gå et symbolsk afstand, som den million march der finder sted årligt i Irak, til minde for Imam Hussein´s familie, der blev taget som gidsler efter Karbala tragedien år 680. "Arbaeen Fredsmarch" er onsdag den 6. september på Sjælland. Marchen strækker sig cirka 20 kilometer fra Hundige til Nørrebro og foregår fra kl. 06:30 til cirka kl.14:00. ​Rutens gang og hvilesteder er som følger: - 06:30: Hundige st. (start) - 07:00: Ishøj st. - 07:30: Vejlegårdsparken. - 08:30: Strandesplanaden, Brøndby strand. (hvilepause, Arbaeen fredshilsen og mad- samt drikkeuddeling). - 10:30: Friheden st. (hvilepause og mad- samt drikkeuddeling). - 11:30: Valby st. - 12:30 /14:00: Nørrebro st. (slutdestination). Arbaeen / 40. Dag: I hele verden markerer flere millioner shiamuslimer og frihedselskere Arbaeen begivenheden år efter år ved gangtur af en symbolsk afstand for at mindes denne tragedie. På niveau med pilgrimsrejsen til Mekka, er Arbaeen fredsmarchen blevet et af de største muslimske højtider nogensinde. Hvor både shia, sunni, kristne samt ikke muslimer besøger imam Hussain i Karbala I Irak. En menneskemængden på voksende 20 millioner besøgende ved denne internationale begivenhed kan ikke overses eller undervurderes, særligt i tider hvor SoMe bevægelsen og de medier generelt gør det nemmere, for følgerne at udforske alverdens geografier, kulturer og nationer. De besøgende samles i disse enorme antal for, at føle med og genminde de forfærdeligheder og rædsler de tilfangetagne blandt profetens familie og børn har været ud for. Denne erindring om ydmygelse og umenneskelige behandling minder alle samfund om deres rolle i at påbyde det gode, og forbyde det onde der også kan manifesteres i et symbolsk fodfart.
  • Hvad betyder Arbaeen?
    Arbaeen er en vigtig religiøs begivenhed inden for den muslimske verden, der markerer 40-dages sørgeperioden efter martyriet af Imam Hussain ved slaget ved Karbala. Det er en tid, hvor millioner af muslimer, uanset nationalitet eller baggrund, samles i Irak for at deltage i en pilgrimsrejse til Hussainiyah, Imam Hussains gravsted. Arbaeen er verdens største årlige menneskelige samling, der symboliserer enhed, solidaritet og hyldest til Imam Hussain og hans ofre. Under denne begivenhed praktiseres vigtige værdier som barmhjertighed, medfølelse og kærlighed i et imponerende udtryk for hengivenhed og tro. Samlingspunktet er Iraks forskellige byer; primært Najaf eller Bagdad og destinationen er byen Karbala, hvor Ashura hændelsen fandt sted. Imam Hussain og Abbas's gravplads kan findes i centrum af Karbala. Op mod 20 millioner mennesker samles til Arbaeen (den 40. dag) efter Ashura tragedien for at markere sørgehøjtideligheden. De besøgende fra alverdens hjørner viser deres medfølelse og støtte til profetens familie, ved at gå længere strækninger på op til 90 kilometer fordelt på få dage med Karbala i sigte. På niveau med pilgrimsrejsen til Mekka, er Arbaeen fredsmarchen blevet et af de største muslimske højtider nogensinde. De besøgende hejser med stolthed deres landeflag og flagre deres nationale identitet med henblik på, at oplyse den åbenlyse kærlighed til profetens familie. De viser deres loyalitet overfor profeten ved at begræde og huske Karbalas tilfangetagne, deres gang og lidelser fra daværende destination fra Kufa til Damaskus. Læs mere om Arbaeen her
  • Hvor kan jeg læse mere om Hussain?
    1. Læs mere om Hussain her 2. Læs hvad kendte ikke-muslimer siger om Imam Hussain her 3. Læs om hvilke begivenheder og ritualer der finder sted her 4. Se en visuelt tidsrejse på Karbala hændelsen her
  • Citater af Hussain
    Her er nogle ciatater fra Imam Hussain: ​ 1. "Døden med værdighed er bedre end livet i ydmygelse." 2. "Jeg foretrækker at dø med ære end at leve under undertrykkelse." 3. "Hvis du ikke tror på noget, vil du falde for alt." 4. "Ingen kæmper for Gud uden at opleve sejr." 5. "Målet er ikke at leve længe, men at leve betydningsfuldt." 6. "Sande helte dør ikke, de lever altid i hjerterne på dem, de har berørt." 7. "At holde fast ved sandheden er ikke altid let, men det er altid det rigtige." 8. "Udfør gode handlinger, selvom du er omgivet af ondskab."

Nicholson var uddannet ved Aberdeen University og ved University of Cambridge. Han var lektor i persisk fra 1902–1926 og professor i arabisk 1926–1933 ved Cambridge.

 

Han var en førende forsker indenfor islamisk litteratur og mystik. Hans arabiske litteraturhistorie fra 1907 forbliver et standardværk om dette emne på engelsk; mens hans mange tekstudgaver og oversættelser af Ṣūfī-skrifter, der kulminerede i hans otte bind Mathnawi af Jalalu’ddin Rumi (1925–40), fremmede i høj grad studiet af muslimske mystikere.

 

Nogle af hans versioner af arabisk og persisk poesi giver ham ret til at blive betragtet som en digter i sig selv. Hans dybe forståelse af islam og de muslimske folk var den mest bemærkelsesværdige, idet han aldrig rejste uden for Europa. Til trods for værende genert, viste han sig at være en inspirerende lærer og en original tænker.

mw172317.jpg
Muir-450-5.jpg

Født i Skotland tjente Muir og ældre bror begge med den indiske embedsmand og blev introduceret til orientalske sprog som en del af deres træning.

 

Mens John specialiserede sig i sanskrit og hinduisme, koncentrerede William sig om arabiske og islamiske studier. Begge gavner deres læring med fordel som undervisere og tilhængere af kristen mission i Indien. William Muirs indlæg omfattede efterretning i Agra Allahabad og guvernørskabet for de nordvestlige provinser (1868-1874). I løbet af sine år i Indien blev han venner med CMS-missionæren Karl Pfander (1803-1865), der opmuntrede ham til at foretage sit første store stykke akademisk skrivning, The Life of Mahomet (4 bind., 1858-1865).

 

Efter pensionering fra politisk tjeneste vendte begge Muirs tilbage til Edinburgh, hvor de fortsatte deres engagement i orientalske studier og sammenlignende religion på universitetet. Som Edinburgh University (1857), som uddannelsesmæssig udvikling i princippet, producerede William Muir yderligere værker om Koranen og islamisk historie og skrev adskillige undersøgelser af kristen-muslimsk møde, der afspejler hans sympati med den kontroversielle undskyldning fra Pfander og andre.

Charles Dickens, victoriansk forfatter (1812-1870)

Charles John Huffam Dickens en engelskvictoriansk forfatter og samfundskritiker, født i Landport ved Portsmouth. I 1814 flyttede familien til London og senere til Chatham. Han fik ikke megen formel skolegang, men lærte meget på Londons gader, der kom til at spille en stor rolle i hans romaner.

 

Dickens ville være journalist, og som 22-årig blev han ansat på en londonavis. I udlandet skrev han romaner som David Copperfield (1850), To byer (1859) og Store forventninger (1861). Han brugte sin store popularitet til at angribe domstole og kostskoler, som udnyttede de fattige. Han døde i 1870 i London.

I løbet af hans levetid nød hans værker en hidtil uset popularitet. Han betragtes nu som et litterært geni, fordi han skabte nogle af verdens bedst kendte fiktive figurer og betragtes som den største romanforfatter i den victorianske æra.

licensed-image (2).jfif
abbas.jpg

Imam Hussains revolution er en af de unikke revolutioner i historien der ikke er blevet set magen til, hvad enten det drejer sig om religiøse kald eller politiske revolutioner. Umayyade-staten varede ikke længe, og ikke engang i et normalt menneskes levetid. Perioden mellem Hussains revolutionen og Umayyadernes fald var ikke mere end tres år eller lidt mere.

Abbas Mahmud al Aqqad, egyptisk journalist (1889-1964)

Født den 28. juni 1889 i Aswān i Egypten var Abbās Maḥmūd al-Aqqād en egyptisk journalist, digter og litteraturkritiker, der var en innovatør af arabisk poesi og kritiker fra det 20. århundrede.

Født under beskedne omstændigheder fortsatte al-ʿAqqād sin uddannelse gennem læsning, da hans formelle skolegang blev afbrudt. Han støttede sig selv gennem det meste af sin karriere ved at skrive. En åbenlyst politisk kommentator, han blev fængslet i nogle måneder i 1930–31 for bemærkninger, der var imod regeringen. I 1942, med fremskridt af tyske tropper, søgte al-ʿAqqād tilflugt i Sudan som en forholdsregel mod tyske repressalier for hans kritik af Adolf Hitler.

 

Al-ʿAqqads litterære værker omfattede digte; en roman, Sarāh (1938), baseret på en af hans egne romancer og kritik af klassiske og moderne arabiske forfattere. Hans essays viser indflydelsen fra engelske 19. århundrede, især Thomas Carlyle.

Ingen kamp i menneskehedens moderne og tidligere historie har tjent mere sympati og beundring samt givet flere lektioner end Hussains martyrium i slaget ved Karbala.

Antoine Bara, Libanesisk kristen forfatter (1943- )

Det er ordene fra den kristne forfatter Antoine Bara, hvis bog "Hussain in Christian Ideology" havde fremkaldt både ros og provokation efter offentliggørelsen. Især hans bemærkninger, som Jesus Kristus havde forudsagt om Imam Hussains udseende, havde kastet en bombe i den kristne verden, og Bara havde måtte forsvare sin påstand.

Han beskriver Imam Hossein med "den levende og vågne samvittighed fra alle religioner for altid". Efter hans opfattelse er Imam Hosseins liv mest sammenlignelig med profeten Jesus. Bara mener, at Ashuras sorgceremonier og ritualer holder begivenheden levende i folks sind.

Imam Husseins rolle og vovede at sige, at muslimerne ikke kendte Husseins værd og vigtighed til ikke at have lært nok af ham og om ham.

8587767572355793518338727391.jpg
Untitled (1).png

I stedet for, i takt med tendenser i Mellemøsten, Sydasien og Vesten, er bloddonationskampagner blevet mere populære. Ideen er at støtte Imam Husayns kamp for retfærdighed ved at dele ens blod for en humanitær sag. Mens kampagner i Storbritannien er blevet koordineret siden 1987, har bloddonationskampagnen i Norge været stigende i de sidste ti år.

Ingvild Flaskerud, Professor i teologi (1962-)

Manglende studier indenfor Shia-islam for lidt over 20 år siden, tiltrak den Norske studerendes interesse på daværende tid.

Hendes forskning af feltet indenfor teologi led til en post-doktorgrad i adskillige prominente universiteter, herunder University of Oslo, Université de Tromsø og Universitetet i Bergen.

 

Nogle af hendes kendte værker er bl.a.; "Mediating Pilgrimage in Europe: Pilgrimage remembered and desired in a Norwegian home-community", "Ritual creativity and plurality: Denying Twelver Shia blood-let practices", "Visualizing Belief and Piety in Iranian Shiism" og "Gender, Religion and Change in the Middle East".

"Modellen for social retfærdighed, eksemplet for kampen, er noget vi kan finde i alle trosretninger, men der er en vidunderlig illustration i islam".

Edward Kessler, Britisk tænker og akademiker (1963 - )

Edward Kessler er en ledende tænker i tvær-religiøse relationer, primært indenfor jødiske-kristne-muslimske relationer, og er Fellow i St Edmund's College, Cambridge, såvel som rektor for Cambridge Theological Federation.

Dr. Edward Kessler er en af grundlæggerne af The Woolf Institute sammen med præst Martin Forward i 1998. Deres mål var at skabe en akademisk ramme og et rum, hvor folk kunne tackle spørgsmål om religiøs forskel konstruktivt.


Begyndende som Center for jødisk-kristne relationer, udvidede instituttet senere til at omfatte Center for Study of Muslim-Jewish Relations - det første og eneste center i Europa dedikeret til at fremme en bedre forståelse af forholdet mellem muslimer og jøder. Senere blev centret til et center for politik og offentlig uddannelse. I 2010 blev disse centre slået sammen under betegnelsen "Woolf Institute" til ære for Harry, Lord Woolf, tidligere Lord Chief Justice of England og Wales.

Unavngivet.png
Unavngivet.png

Uden for de islamiske traditioner er der meget lidt kendskab til ham. Her er en eksempel på en åndelig leder, religiøs leder, politisk leder, som jeg faktisk tror kunne tale meget bredere til verdenen. Det ville være rart at inkludere Hussain i den slags panteon af religiøse storheder som folk ofte taler om; Moses, Jesus, Buddha, Moder Teresa, Martin Luther King. Disse navne som folk regelmæssigt kender.

Joshua J. Ralston, Professor i teologi (1969-)

Dr. Joshua Ralston underviser indenfor kristne-muslimske relationer på School of Divinity på University of Edinburgh og er direktør og medstifter af Christian-Muslim Studies Network finansieret af Henry Luce Foundation.

 

Før han flyttede til Skotland, var han lektor i teologi ved Union Presbyterian Seminary i Richmond i Virginia. Han fik sin bachelorgrad i filosofi ved Wake Forest University, inden han studerede verdenskristendom i Edinburgh, guddommelighed ved Candler School of Theology og kristen teologi og islamisk tanke ved Emory University.

Han har publiceret bredt om reformeret teologi, kristen teologisk engagement med islam, arabisk kristendom og om politisk teologi. Hans monografi, "Law and the Rule of God: A Christian Engagement with Shari'a" blev offentliggjort af Cambridge University Press (2020), og han har redigeret to bøger, "Church in a Age of Global Migration: A Moving Body (Palgrave, 2015)" og "religiøs mangfoldighed i Europa: sammenlignende politisk teologi" (Ferdinand Schöning, 2020).

Han arbejder i øjeblikket på en monografi: "Witness and the Word: En Approach to Christian-Muslim Dialogue".

bottom of page